Se Kravlingvinderne 2026

Foto: Mathias Jönsson

Ved årets fest i PRESSEN blev der uddelt fire priser til projekter indenfor design, foto, kommunikation og journalistik. Se vinderne og læs juryens udtalelser om projekterne her.

Vinder af kommunikationsprisen

“Canesten ‘The Sales Leak’”af Nikolaj Emil Riemann & Emma Bilde Jensen.

“Canesten ‘The Sales Leak’” er en enkel og effektiv kampagne, der bryder tabu om kvinders intime helbred ved at lade salgstal tale for sig selv – og dermed skabe både troværdighed og gennemslagskraft.

Juryens udtalelse: 
Kommunikation, der tør gøre tabu konkret.
I ‘The Sales Leak’ bruges Canestens egne salgstal som bevis på, hvor udbredt kvinders intime helbredsproblemer faktisk er.
I stedet for at belære lader kampagnen fakta tale. Det giver både troværdighed, tyngde og en stærk idé, der er nem at afkode. 

Det er enkelt. Modigt. Og effektivt.

Jury: Anna Thygesen, Jeanette Refstrup & Carl Nors Mariager

Vinder af designprisen

“YamYam” af Ellen Vadstrup

“YamYam” er et konceptuelt emballagedesign, der introducerer mindre kendte vietnamesiske fødevarer til et dansk publikum. Emballagen fungerer som en bro mellem kulturer ved at reducere usikkerhed og bevare den kulturelle oprindelse.

Juryens udtalelse:
Ellen Vadstrup modtager Kravlingprisen i design, netop fordi hendes design vækker en stor nysgerrighed efter at prøve produkterne.
Designet lykkes i høj grad på grund af stilsikre valg i alt fra farvepalette til typografi, komposition og billedvalg, som til sammen bidrager til et helstøbt visuelt univers. Vi havde ingen anelse om hvad æggekaffe er, men nu vil vi gerne smage det. Designet ville måske ikke fungere i et mere traditionelt asiatisk design, og det er netop derfor det lykkes. Det føles nyt, men ikke fremmed. For tanken om at drikke kold kaffe der er rørt op med æggeblomme og kondenseret mælk, virker ikke umiddelbart særligt tillokkende. I modsætningen til Ellens design. Ellen Vadstrup modtager Kravlingprisen i design, netop fordi hendes design vækker en stor nysgerrighed efter at prøve produkterne. Designet lykkes i høj grad på grund af stilsikre valg i alt fra farvepalette til typografi, komposition og billedvalg, som til sammen bidrager til et helstøbt visuelt univers. Vi havde ingen anelse om hvad æggekaffe er, men nu vil vi gerne smage det. Designet ville måske ikke fungere i et mere traditionelt asiatisk design, og det er netop
derfor det lykkes. Det føles nyt, men ikke fremmed. For tanken om at drikke kold kaffe der er rørt op med æggeblomme og kondenseret mælk, virker ikke umiddelbart særligt tillokkende. I modsætningen til Ellens design.

Jury: Bob Katzenelson & Mikkel Bøgild Jacobsen

Vinder af Journalistikprisen

"Det Fjerde År” af Sigrid Debois Reuss og Calle Dürhkoop Nissen

Fra frontlinjen i Ukraine følger dokumentaren krigens rå virkelighed gennem tæt og ufiltreret adgang til dronepiloter – og et menneskesyn under pres.

Juryens udtalelse:
Journalister kan fortælle om enkeltpersoner, så det handler om samfund. Journalister kan gå hen til den vigtige historie, når der er brug for det. Journalister kan pege derhen, hvor opmærksomheden har givet slip. Og når to journaliststuderende viser så meget
udsyn, selvsikkerhed og mod, som Sigrid Debois Reuss og Calle Dürhkoop Nissen gør det, så skal det belønnes. Når de tager til fronten uden selv at træde ind foran linsen, og bidrager til en af de vigtigste historier i vores verden - at krigen i Ukraine fortsætter - så skal de selvfølgelig have en Kravling for deres journalistik.

Jury: Felix Katzenelson, Rikke Gjøl Mansø, Amalie Skrold
Munk & Jens Anton Bjørnager

Vinder af fotojournalistikprisen

“Drømme som kvinde” af August Vinther

“Drømme som kvinde” følger Olivia gennem hendes lange ventetid og rejse mod kønsskifte i Bangkok og skildrer med et dagbogslignende, visuelt udtryk en personlig kamp for at finde sig selv.

Juryens udtalelse: 
I projektet “Drømme som kvinde” skildrer August Vinther Olivias transition til kvinde på imponerende vis. Han behandler et meget sårbart emne på en respektfuld og ordentlig måde. Arbejdet er fuldendt, og vi følger historien til dørs over en lang periode. Serien har en stærk blanding af både reportage og flotte portrætter, som tager os
med ind i Olivias liv på et skelsættende tidspunkt. Fotografen mestrer både det fotografiske håndværk og det menneskelige kildearbejde ved at komme så tæt på et andet menneske, og han har tydeligvis opnået stor tillid. Augusts projekt er en vinder, fordi det behersker de fotojournalistiske dyder og håndværket. Han har skabt et flot og helstøbt projekt.

Jury: Christian Falck Wolff, Maria Høy Hansen & Lars Rievers 

  • Foto: Mathias Jönsson

  • Foto: Mathias Jönsson

  • Foto: Mathias Jönsson

  • Foto: Mathias Jönsson

  • Foto: Mathias Jönsson